Er det muligt at få en længere ledning, når jeg bestiller Asteria-lampen?
Desværre er det i øjeblikket ikke muligt at få Asteria-pendlen med en længere ledning.
Er Asteria kompatibel med DALI-systemer?
I øjeblikket er Asteria-familien ikke kompatibel med DALII.
Er det muligt at forlænge eller udskifte ledningen på Asteria / Asteria mini / Asteria micro?
Da en forlængelse ville kræve, at skallen blev afmonteret for at kunne udskifte den eksisterende ledning med en ny, er svaret nej.
Er det muligt at afkorte ledningen på Asteria / Asteria mini?
Ja, det er muligt, normalt er det nok bare at løsne trækaflastningen på metalskærmen og derefter skubbe ledningen op i skærmen til den ønskede længde og stramme trækaflastningen igen bagefter. Alternativt kan trækaflastningen løsnes, og ledningen kan afmonteres på driverens udgangsside inde i baldakinen og afkortes ved at klippe ledningen over, hvorefter den monteres korrekt i driveren igen. Husk også at stramme trækaflastningen igen - søg venligst professionel hjælp, før du gør dette, da UMAGE ikke tager ansvar for noget, der ikke er vist/forklaret i brugervejledningen
Hvordan kan jeg dæmpe Asteria / Asteria mini / Asteria Up?
Se venligst næste spørgsmål vedrørende vores anbefalede Asteria-dæmpere.
Hvad er lysvinklen på Asteria / Asteria mini / Asteria micro?
De har begge en jævn strålevinkel på omkring 160 grader
Hvis LED-lysene ikke fungerer korrekt, er det så muligt at skifte lyset?
Det er ikke muligt at udskifte LED-lyset i vores Asteria-lamper. Hvis du oplever problemer med lyset i din Asteria-lampe, bedes du gå til vores reklamationsformular og skrive dit problem til os.
Jeg har købt og installeret en af de eksterne lysdæmpere fra jeres liste over anbefalede lysdæmpere, men der er stadig problemer med, at lyset flimrer/ikke kan dæmpes ordentligt osv. Hvad er problemet?
Først skal du sikre dig, at du kigger på den korrekte liste over anbefalede lysdæmpere til det pågældende produkt. For det andet har mange af disse eksterne lysdæmpere forskellige "tilstande", som man kan skifte mellem, normalt med en fysisk kontakt på selve lysdæmperen - følg brugervejledningen til lysdæmperen, og sørg for, at alle "tilstande" er blevet testet.
Jeg vil gerne installere Asteria / Asteria mini / Asteria micro uden metalbaldakinen (f.eks. på en lysskinne), er det muligt?
Generelt er det ikke muligt, da LED-driveren, der er placeret inde i baldakinen, skal være mellem hovedspændingen fra elnettet og produktet.
Er det muligt at ændre kelvin på nogen af Asteria-produkterne?
Nej